​Solceller er typisk monteret i moduler, som indeholder 36-72 solceller. Et solcellemodul består af tynde siliciumplader, der er loddet sammen. Pladerne kaldes solceller eller “fotovoltaiske” celler (foto = lys og voltaisk = elproducerende), PV på engelsk. Når sollyset opfanges af solcellemodulerne, produceres jævnstrøm, hvis styrke afhænger af solcellemodulets størrelse og sollysets intensitet.

Solcellemoduler findes i et stort udvalg af størrelser, udseender og kvaliteter. Solcellemodulet kan bruges som byggeelement på tag eller facade eller som solafskærmning. Solcellerne kan fx være bygget ind i glas eller ruder for at skærme mod solindfaldet. De kan også være semitransparente og lamineret imellem 2 lag glas. Det vil sige, at de både producerer el og skærmer mod solen på en og samme tid.

For at solcellerne kan sluttes til elnettet, skal jævnstrømmen omformes i en speciel netinverter eller vekselretter, der omdanner strømmen til 230 volt.

Et solcelleanlæg er sammensat af række solcellemoduler, som er koblet sammen. Der er i princippet ingen begrænsninger for anlæggets størrelse. Det er den ønskede effekt og fysiske muligheder, der er afgørende for anlæggets størrelse. Har man solceller på flere tagflader, så bør man overveje at anskaffe flere invertere, dvs. én til hver tagflade.

I Danmark kan et nettilsluttet solcelleanlæg med en optimal placering levere 900-5.000 kWh om året afhængig af størrelsen. På vores breddegrader er den optimale placering mod syd med en hældning på 30-45 grader.

Indhent uforpligtende tilbud
​på et arkitekttegnet typehus

​Superhuse ApS er din professionelle samarbejdspartner ved opførelse af typehuse, udarbejdet i samarbejde med dig.

Nemt - indsend din opgave online

Hurtigt - bliv kontaktet inden tre dage

Gratis - 100% uforpligtende

Superhuse ApS dækker hele Fyn og Sjælland